Traktørstedet Ludvigslyst genåbnede i 2012 med Kira Provst Hansen ved roret. Stedet byder på en spændende historie og mange gæster beretter om dejlige minder fra fortiden på Ludvigslyst.
De husker bl.a. klasseudflugter med båd fra Silkeborg og et selvspillende klaver, der blev efterladt af tyskerne.
Ludvigslyst er opkaldt efter Ludvig Hemmer Sørensen, som lagde navn til stedet, da hans mor arvede gården efter sin mand i 1855. Ludvigslyst har været turistmål i næsten lige så lang tid, som der har været turisme på Silkeborg-egnen. Kort tid efter åbningen af Skanderborg-Silkeborg-jernbanen i 1871, der for alvor bragte udenbys besøgende til området, blev der her indrettet et mindre gæstgiveri til Himmelbjerg-besøgende. Ludvigslyst lå bekvemt ved siden af Svejbæk Station, hvor turisterne kunne stige af toget og blive færget over til Himmelbjerget på den anden side af Julsø.
Samtidig blev der anlagt en anløbsbro for dampbåde lige nedenfor gæstgiveriet. Stedet blev hurtigt populært, så da der få år senere kom en ny ejer, blev det massivt markedsført i annoncer i lokale aviser: ”Silkeborg og Omegnens Beboere samt Lystreisende og Tourister anbefales mit nyindrettede Gjæstgiveri ”Ludvigslyst” ved Sveibæk Station midt for alt det Smukke i Silkeborg-Egnen mellem Silkeborg og Himmelbjerget. Billige Priser og god Betjening garanteres. J. Pind”.
I 1899 blev der opført en ny hovedbygning med hotelværelser, så gæstgiveriet blev omdøbt til ”Hotel Ludvigslyst”. Det blev et yndet opholdssted for mange af datidens kunstnere, der kom for at feriere, slappe af og sikkert samle ny inspiration. Blandt gæsterne var datidens kendte malere Wildenrath og Harald Foss samt forfatterne Brøndsted og Th. Ewald. Nogle gange kneb det med pengene til at betale hotelregningen. Så nogle af malerne efterlod malerier som betaling for deres ophold.
Ludvigslyst skiftede ejere flere gange. I 1906 blev det overtaget af den tidligere købmand Chr. Mehl. Han fik særlig afgørende betydning, da han kort efter overtagelsen opførte den bygning, som vi i dag kender som Ludvigslyst. Den nye ejer gjorde også sit for at skabe opmærksomhed omkring hotellet. En overgang var der fritgående rensdyr, der gik og græssede ved Ludvigslyst. Desuden blev der arrangeret faste søndagskoncerter her.
Stedet blev ganske attraktivt og tiltrak fine gæster fra både adel og kongehus. I 1919 kom Kong Chr. X’s bror prins Harald og hans hustru, prinsesse Helene på besøg. De fik i øvrigt dagens ret: Svejbæk-ål. Også de verdensberømte skuespillere Fy & Bi kiggede forbi. Faktisk blev en af deres berømte film, ”Ulvejægerne” fra 1926, indspillet bl.a. i området ved Ludvigslyst.
Den muntre tid på Ludvigslyst endte brat med den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig. I 1944 købte Staten, stærkt presset af tyskerne, Ludvigslyst, som det tyske militær indrettede som rekreationshjem for tyske marinesoldater. Mod slutningen af krigen strømmede mange tyske flygtninge til Danmark, og Ludvigslyst blev i januar 1945 taget i brug som flygtningelejr. Hele området blev indhegnet med ståltrådshegn og bevogtet af tyske soldater med skarpladte geværer. Flygtningene blev her indtil sommeren 1946. Og de satte deres præg på ejendommen. Den var i en miserabel forfatning, da de forlod den. Det varede flere år, før den igen kom til at se præsentabel ud.
Efter krigen var Ludvigslyst præget af skiftende ejere, og hotellet genvandt aldrig helt sin tidligere status. I 1989 blev der dog skabt fornyet interesse om stedet, da der blev indrettet hotel- og restaurantmuseum på første sal. Restauranten i stueetagen fulgte op på initiativet og blev hurtigt kendt for at servere klassiske danske retter som stegt rødspætte og stegt flæsk med persillesovs.
I 2007 besluttede byrådet i Silkeborg, at der skulle bygges et stort internationalt kurhotel på grunden, hvor Ludvigslyst ligger. Det betød at den eksisterende bygning dømtes til nedrivning for at give plads til nyt byggeri. Både restaurant og museum lukkede derfor i 2008, mens Silkeborg Kommune gik på jagt efter en investor, der kunne tænke sig at stå for byggeriet af kurhotellet. Sådan en fandt man imidlertid aldrig. Så efter at Ludvigslyst havde stået tomt i nogle år, besluttede kommunen at sælge bygningen. Efter omfattende renovering byder vi jer nu velkommen til Traktørstedet Ludvigslyst.
Kilde: silkeborgcom.wordpress.com & J.C Strunge Nielsen: “Strejftog i Sejs-Svejbæks historie før år 1900” & “Svejbæk og Sejs i tiden 1900-1953”. Forlaget Ådalen.
